{"id":34,"date":"2024-11-28T18:43:28","date_gmt":"2024-11-28T18:43:28","guid":{"rendered":"https:\/\/skrid.blog.liu.se\/?p=34"},"modified":"2024-11-28T18:48:42","modified_gmt":"2024-11-28T18:48:42","slug":"skriftlighed-og-didaktiske-udviklingsarbejder-i-det-danske-gymnasium","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/?p=34","title":{"rendered":"Skriftlighed og didaktiske udviklingsarbejder i det danske gymnasium"},"content":{"rendered":"\n

Af: Peter Hobel, lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Skriftlighed er et af fokusomr\u00e5derne p\u00e5 \u201dCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning\u201d p\u00e5 Syddansk Universitet (SDU). Der forsker bland andet i, hvordan eleverne arbejder med skrivning i fag frem mod den store studieforberedende og tv\u00e6rfaglige opgaver, som eleverne skriver i 3. gymnasieklasse.<\/p>\n\n\n\n

Centret er en forts\u00e6ttelse af \u201dDansk Institut for Gymnasiep\u00e6dagogik\u201d (DIG), der blev etableret p\u00e5 SDU i 1999. DIG fik sin strategiske mening gennem at udvikle en gymnasieforskning, der har bidraget og bidrager til, at gymnasierne kan orientere sig i den sp\u00e6nding mellem frig\u00f8relse og styring, der karakteriserer den modernisering af det offentlige, der har fundet sted i perioden. Gymnasierne er gjort til selvejende institutioner samtidig med at en central resultatbaseret styring er opretholdt. Desuden er de gymnasiale uddannelser blevet reformeret flere gange.<\/p>\n\n\n\n

Centrets forskning \u2013 og det g\u00e6lder ogs\u00e5 skriveforskningen \u2013 er ikke rettet mod at give l\u00f8sninger p\u00e5 specifikke problemer, men dels p\u00e5 empiriske unders\u00f8gelser i gymnasiefeltet og p\u00e5 at udvikle teori til at forst\u00e5 det, dels p\u00e5 at samarbejde med skoler om interventionsprojekter, der kan f\u00f8re til beslutninger og handling. Fokus p\u00e5 forsker-praktikker-samarbejde med henblik p\u00e5 forskningens oms\u00e6tning til handling i praksis har v\u00e6ret st\u00e6rkt i hele perioden.<\/p>\n\n\n\n

Et centralt forskningsprojekt i DIGs historie er Faglighed og Skriftlighed (2010-2014). Projektet var med til at opbygge et skriveforskningsmilj\u00f8 i t\u00e6t forbindelse med de gymnasiale uddannelser, hvor mange af forskerne selv tidligere havde undervisning. Dets udgangspunkt var sociokulturel skriveteori og semiotisk kommunikationsteori, og fokus var p\u00e5 skrivning i alle fag.<\/p>\n\n\n\n

Projektet fulgte et antal elevers skrivning fra folkeskolens \u00e6ldste klasse og gennem hele gymnasiet. Det havde en elevorienteret vinkel og en kulturorienteret og en tekstorienteret tilgang. I projektet blev der udviklet en metodologi til at forst\u00e5 elevernes skrive- og skriverudvikling og til at forst\u00e5, hvordan eleverne i deres identitetsarbejde bliver positioneret og positionerer sig med en faglig stemme i sp\u00e6ndingen mellem en elevskrivekultur, en l\u00e6rerfaglig skrivekultur og en lokal skoleskrivekultur.<\/p>\n\n\n\n

I forl\u00e6ngelse af forskningsprojektet blev der gennemf\u00f8rt et netv\u00e6rksprojekt over et \u00e5r, hvor 11 gymnasier deltog. Her blev projektets empiriske og teoretiske fund diskuteret og p\u00e5 den baggrund blev mindre udviklingsprojekter iv\u00e6rksat p\u00e5 skolerne. I m\u00f8det mellem l\u00e6rere og forskere blev resultaterne af forskningen og l\u00e6rernes erfaringer omsat til skrivedidaktisk handling.<\/p>\n\n\n\n

Blandt andet blev det diskuteret, hvordan man i elevtekster kan iagttage, om eleverne i deres identitetsarbejde positionerer sig som kundskabsdokumenterende eller kundskabsudviklende akt\u00f8rer. Om de ser sig selv som akt\u00f8rer, der skal gengive given viden med fx l\u00e6rebogens stemme, eller om de ser sig som akt\u00f8rer, der med egen faglig stemme skal udvikle ny viden. Og det blev diskuteret, hvordan en tilgang, der i h\u00f8j grad er kundskabsdokumenterende, er en didaktisk udfordring i et almendannende gymnasium, der sigter mod at g\u00f8re eleverne til myndige borgere.<\/p>\n\n\n\n

Forsker-praktikker-samarbejdet er blevet videreudviklet og modelleret i forbindelse med skriveforskningen. Jeg har sammen med Torben Spanget Christensen peget p\u00e5, at interventionsprojektet ikke alene skal forst\u00e5s som vertikale implementeringsprojekter. Det er ikke hensigtsm\u00e6ssigt, at skolerne bare i single loop-forl\u00f8b implementerer gymnasiereformens krav om, at skriveopl\u00e6ring skal foreg\u00e5 i alle fag.<\/p>\n\n\n\n

Det er mere hensigtsm\u00e6ssigt at l\u00e6rere og forskere som repr\u00e6sentanter for forskellige virksomhedssystemer m\u00f8des i et reflektorium og med udgangspunkt i henholdsvis deres praktiske fagteori\/erfaringer med reformerne af gymnasiet og deres skrivedidaktiske teori\/forskning i reformerne af gymnasiet str\u00e6ber efter at udvikle ny viden. Der foreg\u00e5r s\u00e5 en horisontal eller sidel\u00e6ns begrebsudvikling, og de begreber, der udvikles, kan anvendes i praksis i fagene p\u00e5 skolerne og til videre arbejde i forskningen. Der bliver tale om et dobbelt loop, hvor l\u00e6rerne efter deres f\u00f8rste erfaringer med de krav, reformerne stiller, reflekterer disse med forskere og p\u00e5 den baggrund reformulerer deres forst\u00e5else og gennemf\u00f8rer nye handlinger. Der foreg\u00e5r en ekspansiv l\u00e6ringsproces.<\/p>\n\n\n\n

Et eksempel, der kan illustrere dette, stammer fra et skolebaseret interventionsprojekt om skrivning i alle fag, som jeg deltog i fra 2017-2020. Skolens ledelse foreslog, at jeg p\u00e5 kurser p\u00e5 skolen skulle instruere dem i, hvordan \u2019stilladsering\u2019 og \u2019fokuseret respons\u2019 kunne anvendes som redskaber til at implementere reformen, men vi blev hurtigt enige om, at jeg skulle ud i klasserummene og eksplorativt unders\u00f8ge deres praksis. Jeg fulgte blandt andet to elever, der i f\u00f8rste gymnasieklasse skrev en tv\u00e6rfaglig opgave i dansk og historie om arbejderbev\u00e6gelsen i slutningen af 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne f\u00f8lge de to elevers rekursive skriveproces, fordi jeg fik adgang til deres udkast dag for dag og overv\u00e6rede og optog deres vejledningsm\u00f8der med l\u00e6rerne. Et centralt fund var, at l\u00e6rerne i deres vejledning fokuserede p\u00e5 opgavens overordnede struktur og p\u00e5 brug af fagdiskursens fagbegreber, og det var ogs\u00e5 p\u00e5 dette makroniveau, at eleverne \u00e6ndrede teksten. L\u00e6rerne fokuserede ikke p\u00e5, hvordan eleverne realiserede deres argumentation og faglige forklaringer p\u00e5 niveauet s\u00e6tninger-og-koblinger-mellem-s\u00e6tninger. Hvordan kan man p\u00e5 dette niveau se, om eleverne i deres historiske forklaringer har en mono- eller multikausal tilgang, om de inddrager alle relevante variable, om de inddrager relevante initialbetingelser, og om de bruger \u00e5rsagsforklaringer og\/eller intentionelle forklaringer?<\/p>\n\n\n\n

I de efterf\u00f8lgende diskussioner i reflektoriet n\u00e5ede vi frem til, at mere formativ feedback p\u00e5 dette niveau vil styrke elevernes faglige skrivekompetence. Hvis l\u00e6rere og elever diskuterer, hvordan man kan g\u00f8re de faglige formuleringer lokalt i teksten mere pr\u00e6cise, vil det styrke den faglige argumentation og bidrage til, at opgaverne overordnet set bliver bedre. Med begrebet mesoniveau fandt vi et begreb, der kunne anvendes i forbindelse med faglig respons i alle fag og bidrage til, at s\u00e5vel elever, l\u00e6rere som forskere kunne f\u00e5 en dybere forst\u00e5else af, hvordan de faglige diskurser realiseres i skrift. Og de kunne afpr\u00f8ves i andre fag nye loops.<\/p>\n\n\n\n

Et helt aktuelt eksempel p\u00e5 centrets skriveforskning er forskningsprojektet Knowledge and Learning i the Danish Gymnasium (2022-2026). Det unders\u00f8ger forandringer i vidensbegrebet. Blandt meget andet unders\u00f8ger projektet, hvordan elever positioner sig i eksamensstile i dansk med henblik p\u00e5, hvad viden er, og hvordan den produceres. Ane Qvortrup er p\u00e5 vej med en artikel, der unders\u00f8ger, hvordan elever i eksamensstilen i dansk i 1915 og i 1968 har en interdisciplin\u00e6r tilgang til de temaer, de skriver om. Et fund i artiklen er, at eleverne b\u00e5de i 1915 og i 1968 arbejder interdisciplin\u00e6rt, dog p\u00e5 forskellig m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

I 1915 tr\u00e6kker eleverne historiske viden ind i deres danske stile fra de historiegrundb\u00f8ger, de er blevet undervist efter, mens de i 1968 tr\u00e6kker historisk og samfundsfaglig viden ind fra s\u00e5vel grundb\u00f8ger som aviser og egne hverdagserfaringer.<\/p>\n\n\n\n

Elevernes forst\u00e5else af, hvilken viden der er anerkendelsesv\u00e6rdig i gymnasiet, har \u00e6ndret sig. Det er forskellige typer af stemmer, man h\u00f8rer i stilen, og deres identitetsarbejde foreg\u00e5r p\u00e5 forskellig vis. Denne analytiske og empiriske indsigt kan v\u00e6re v\u00e6sentligt at diskutere med gymnasiets l\u00e6rere, fx i forbindelse med interventionsprojekter om skriftlighed i fagligt samspil interdisciplinaritet og om sp\u00e6ndingen mellem kundskabsdokumenterende og kundskabsudviklende skrivning.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s videre:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Center for Gymnasie- og Erhversuddannelsesforskning har denne hjemmeside: https:\/\/www.sdu.dk\/da\/forskning\/center-for-gymnasieforskning<\/a>
Et af centrets fokusomr\u00e5der er Skriftlighed.<\/p>\n\n\n\n

I anledning af Dansk Institut for Gymnasiep\u00e6dagogiks 25 \u00e5rsjubil\u00e6um er der udgivet f\u00f8lgende festskrift:
Ellen Krogh og Peter Henrik Raae (2024) (red.): Dansk Gymnasiep\u00e6dagogik gennem 25 \u00e5r. Kundskabsudvikling og professionalisering. <\/em>Til dette festskrift har Ellen Krogh skrevet artiklen Skriveforskningen p\u00e5 DIG.<\/em>
Skriftet kan downloades fra Skriftserien Gymnasiep\u00e6dagogiks hjemmeside:
https:\/\/www.sdu.dk\/da\/om_sdu\/institutter_centre\/idmu\/forskning\/tidsskrifter\/gymnasiepaedagogik<\/a><\/p>\n\n\n\n

Forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed udgav bl.a. b\u00f8gerne Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse, Elevskrivere i gymnasiefag <\/em>og Skriveudviklinger i gymnasiet.<\/em> B\u00f8gerne kan downloades gratis p\u00e5 Syddansk Universitetsforlags hjemmeside: https:\/\/www.universitypress.dk\/shop\/frontpage.html<\/a><\/p>\n\n\n\n

Torben Spanget Christensens og min artikel hedder Refleksioner og reformuleringer i didaktisk udviklingsarbejde \u2013 to skrivedidaktiske cases om forsker-praktikker-samarbejdet i gymnasiet. <\/em>Den er fra 2021 og er publiceret i Sammenlignende Fagdidaktik nr. 6 https:\/\/tidsskrift.dk\/sammenlignendefagdidaktik\/issue\/view\/8834<\/a><\/p>\n\n\n\n

En n\u00e6rmere diskussion af, hvordan man kan give respons p\u00e5 mesoniveauet, findes i en artikel, jeg har skrevet med Vibeke Christensen: Faglig l\u00e6ring gennem sproglig feedback <\/em>Bidrag til udviklingen af en fagspecifik, formativ evaluering af elevtekster i alle fag. <\/em>Artiklen er fra 2022 og er publiceret i tidsskriftet CEPRAstriben nr. 29. Den kan downloades her:<\/em><\/h1>\n\n\n\n

https:\/\/journals.ucn.dk\/index.php\/cepra\/article\/view\/460<\/a><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om projektet Knowledge and Learning in the Danish Gymnasium her:
https:\/\/www.sdu.dk\/da\/om_sdu\/institutter_centre\/idmu\/forskning\/forskningsprojekter\/uddannelsesvidenskab\/knowledge_and_learning_in_the_danish_gymnasium<\/a><\/p>\n\n\n\n

Ane Qvortrups artikel er i review og har titlen: Interdisciplinaritet i undervisnings- og uddannelsesfag \u2013 empiriske eller analytiske enheder i den sammenlignende didaktiks komparation af performative praksisser. <\/em>Den vil blive publiceret i Sammenlignende Fagdidaktik, nr. 8 <\/em>https:\/\/tidsskrift.dk\/sammenlignendefagdidaktik<\/em><\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Peter Hobel, lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet Skriftlighed er et af fokusomr\u00e5derne p\u00e5 \u201dCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning\u201d p\u00e5 Syddansk Universitet (SDU). Der forsker bland andet i, hvordan eleverne arbejder med skrivning i fag frem mod den store studieforberedende og tv\u00e6rfaglige opgaver, som eleverne skriver i 3. gymnasieklasse. … <\/p>\n

Continue reading “Skriftlighed og didaktiske udviklingsarbejder i det danske gymnasium”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-34","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36,"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34\/revisions\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skridi.blog.liu.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}